|
Nyt Nordisk Forlag, Det Schønbergske Forlag og Arnold Busck-boghandlerkæden er nogle af de ældste aktører på det danske bogmarked. Vi er en familieejet virksomhed, der igennem generationer har beskæftiget os med bøger – både skabelsen, produktionen og salget af dem. I spidsen for koncernen står Helle Busck Fensvig, som er fjerde generation.
Arnold Busck åbnede i 1896 den første Arnold Busck-boglade i Pilestræde i København. Siden flyttede han den til Købmagergade og opkøbte i 1922 Nyt Nordisk Forlag. I 1960’erne blev Det Schønbergske Forlag opkøbt, flere boglader kom til i årenes løb og i 2008 overtog vi boghandlerkæden B.O. Bøgers 18 butikker, og købet medførte, at Arnold Busck-kæden med i alt 34 butikker og en webbutik blev den absolut ledende kapitalkæde inden for det danske marked for bøger- og papirvarer.
Vi sender årligt ca. 100 titler på gaden, har nu 34 butikker og omsætter for ca. 500 millioner kr.
Vi koncentrerer os i især kræfterne om udvikling af fag- og håndbøger, livsstils- og gavebøger samt lærebøger inden for især sygepleje og medicin, heriblandt de to store værker Medicinsk Kompendium og Kirurgisk Kompendium. Vi har også med succes udgivet spændingsromaner og børnebøger.
|
|

Jesper Toft Fensvig Administrerende direktør

Joakim Werner Direktør
|